Anando oplever som 10-årig borgerkrigen i Bangladesh. En krig som kommer til at forandre hans liv fuldstændig, idet han under et flyangreb såres så alvorligt, at han kun kan genvinde sinførlighed ved gentagne kirurgiske indgreb. Han er blandt de heldige, der kommer til Danmark og får den nødvendige behandling. Anando møder venlige mennesker i Danmark og trives så godt, at hanbeslutter at blive. - Bogen giver en troværdig og indlevet skildring af forholdene i Bangladesh, både af dagligdagen i en almindelig familie og af krigens konsekvenser, ligesom beskrivelsen afopholdet i Danmark virker sandsynligt, om end de kulturelle problemer virker noget forenklede. - Skildringen, der synes autentisk, er bygget op som en vekselvirkning mellem forfatterens generellekommentarer om Anandos forhold og Anandos jeg-fortælling. Denne komposition understreger bogens autenticitet, men gør den også lidt tungere at læse. -Bogen er illustreret af Robert Jensen, som ogsåhar tegnet en for indholdetmeget præcis forside. - En Stor-Python-bog som henvender sig til børn fra ca. 11 år. Den vil dog næppe i særlig høj grad appellere til de læsesvage voksne, som serieniflg. forlaget også henvender sig til.