Books / nonfiction

Da danske møbler blev moderne : historien om dansk møbeldesigns storhedstid


Description


Historien om, hvordan Danish Design blev et brand, og om hvordan de danske møblers ry som udtryk for god smag blev skabt som bevidst markedsføringsstrategi i et samarbejde mellem arkitekter, snedkere, producenter og staten.

Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 20. June 2006

By

By

Jette Andreasen

d. 20. June 2006

Per H. Hansen er historiker og professor på Handelshøjskolen. Derfor har den historie om dansk møbeldesigns storhedstid, der her fortælles, et noget andet sigte end de mange bøger om emnet, der oftest lægger hovedvægten på arkitekterne. Forfatteren forfølger en tese, som han efter omfattende forskning i arkiver og mange slags kilder her kan fremlægge som en minutiøs kortlægning af begivenhedernes gang. Historien om Kåre Klints elever, bl. a. Hans J. Wegner og Finn Juhl, er fortalt gentagne gange, men bogens pointe er, at det netop er en historie, som blev skabt i et samarbejde mellem arkitekter, snedkere, producenter og Staten. Dermed blev Danish Design branded, og de danske møblers ry som udtryk for god smag bevidst skabt som markedsføringsstrategi. Der gås meget omstændeligt frem, men fremstillingen er alligevel levende og understøttes forbilledligt af illustrationerne; ikke mindst de mange eksempler fra samtidige reklamer. Noter, register og omfattende litteraturliste afslutter. Nok forholder Per H. Hansen sig kritisk til sit emne, men det er også et mærkbart con amore projekt af forfatteren til 250 danske designmøbler, 2004.


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2016

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 16. Aug. 2016

Omfattende værk om dansk møbeldesigns gennembrud som et internationalt brand. For design- og møbelinteresserede samt studerende.

Hvad sket der, da dansk møbeldesign slog igennem internationalt i 1950erne og 1960erne? Bogen her gennemgår hele opblomstringen af dansk møbeldesign, som især grundlagedes af Kaare Klint og hans elever på Kunstakademiets Kunstskole. Fokus ligger på, at de enkelte arkitekter ikke stod for brandingen af Danish Design. Det gjorde derimod en gennemtænkt markedsføringsstrategi skabt af arkitekter, snedkere, møbelproducenter og flere, der brandede det danske og funktionelle som noget særegent. Bogen kommer bredt omkring emnet, men stiller også spørgsmål ved om begrebet Danish Design egentligt er så unik og dansk. Per H. Hansen er professor ved Copenhagen Business School. Han har udgivet en længere række bøger, primært om dansk design og designere.

Der er tale om et monumentalt og omfattende værk. Sproget er ligetil, og sammen med talrige fotos og illustrationer leverer Per H. Hansen en fornem omend temmelig omfattende formidling omkring dansk møbeldesigns storhedstid fra ca. 1930 til 1960. Møblerne fra tiden er stadig aktuelle og eftertragtede, og det vurderes denne bog også at være.

Siden førsteudgave er cirka 40 sider kommet til, der især behandler andet udgivet materiale der er udkommet i mellemtiden. Grundpræmissen er dog den samme, og vurderes stort set at opfylde samme informationsbehov.


Jyllands-posten

d. 4. June 2006

By

By

Edith Rasmussen

d. 4. June 2006


Berlingske tidende

d. 31. May 2006

By

By

Torben Weirup

d. 31. May 2006


Politiken

d. 3. June 2006

By

By

Jes Fabricius Møller

d. 3. June 2006


Information

d. 12. June 2006

By

By

Allan De Waal

d. 12. June 2006


The Scandinavian economic history review

Vol. 56, nr. 3 (2008)

By

By

Kjetil Fallan

Vol. 56, nr. 3 (2008)