Da far var knægt

Alle kender historier og vittigheder om "de gode, gamle dage". Historier fulde af kandiserede minder og voldsomme overdrivelser. Dette er temaet i Ringtved og Riis' veloplagt vanvittige billedfortælling. Forfatter og tegner nøjes ikke med at mindes dengang, hvor sneen lå meterhøj, når man skulle ud med aviser om vinteren eller hvor nøjsomme og stræbsomme, man var i gamle dage. Det sjove er, at der også ironiseres vildt over sociale og opdragelsesmæssige aspekter. Det gøres så finurligt, at alle børn kan genkende elementer fra de voksnes nostalgiske beretninger, men samtidig eskalerer fortællingerne så voldsomt, at sentimentaliteten udstilles og gøres til grin. Der er "münchausensk" snit over vrøvlet – vilde, vanvittige overdrivelser og alligevel en kerne af alvor. For det kan være irriterende, når selvgode voksne med hele erfaringens tyngde bag sig moraliserer børn og unge til halvdårlig samvittighed. For eksempel øgenavne – det brugte man ikke i gamle dage. Snot-Svend blev ikke drillet selvom han spiste bussemænd. Han hyggede sig ved spejderbålet sammen med Pis-Irma og Gurli-Gulvklud. Og der var et skær af lykke omkring dem. Se, det var sammenhold. En skæg og tankevækkende opsang. Velegnet til alle over 6 år.

Read the full assessment

Dejlig og sjov billedbog for børn fra 5 år. Far skal fortælle godnathistorie for knægten, og i denne spinkle men velfungerende ramme fortælles et par håndfulde løgnehistorier om fars barndom. Se det var dengang man forstod at bruge sin sunde fornuft, overdrivelserne er store, julehygge, øgenavne, skolen og svedere og sammenholdet i gamle dage står bl.a. for skud. Teksten er morsom, opfindsom og levende, og dejligt ligefrem at oplæse (og overdrive). Billederne er groteske, lidt fortegnede med en lidt løs og karikaturlignende streg. Farven er pålagt med samme løse hånd præget af brune, gyldne og røde farver, hvilket passer fint til de "gamle dage". En vellykket billedbog, som vil more mange børn og voksne, og give anledning til snak om det med de "gode gamle dage" og overdrivelser. Bogen er i fin familie med den teatersportsleg der hedder: "Jo værre jo bedre" og Carl Quist Møllers løgnehistorier.

Read the full assessment