Forfatteren var aktiv modstandsmand i 'Holger Danske' og har skrevet en række bøger om modstandskampen. I denne bog skriver han om besættelsens afslutning og det efterfølgende retsopgør. Hanskriver ud fra såvel erindringer som arkivstudier. Han fortæller om modstandsbevægelsens og herunder frihedsrådets diskussioner om, hvad der skulle ske, når tyskerne var ude af landet. Bl.a.udsendtes i 1943 en pjece: Når Danmark atter er frit. Her blev grundlaget også lagt for det såkaldte 'straffelovstillæg', som fik tilbagevirkende kraft. Han fortæller om befolkningens krav, om etstrengt opgør med landsforrædderne, og hvordan det hele endte i en uretfærdig farce. Efter befrielsen kunne modstandsbevægelsen ikke blive enig, og de gamle samarbejdspolitikere udmanøvrerede demlet. Retsopgøret blev trukket i langdrag af politikerne, og de førte en såkaldt modbevægelse, som skulle reducere modstandsbevægelsens indflydelse. Bogen er en personlig udlægning, hvormodstandsbevægelsens handlingerforsvares og straffelovstillægget retfærdiggøres. Alligevel virker den objektiv og ærlig, der er ikke de store divergenser i forhold til Ditlev Tams hovedværkRetsopgøret efter besættelsen 1984.