At beskæftige sig med kvinders livssituation har forf. gjort gennem hele sit forfatterskab både i fiktionen og især i Min mosters migræne fra 1999, den bedste af hendes bøger. I 2000 blev hun udnævnt til goodwill ambassadør for FN's Befolkningsfond, hendes opgave var at skaffe opmærksomhed om fonden. Det er der bl.a. kommet denne bog ud af, hvor hun har rejst rundt i verden og talt med 15 kvinder fra lande som Vietnam, Egypten, Rusland, Nicaragua og Uganda. Kvinderne er mellem 18 og 73 år gamle, deres livserfaringer er vidt forskellige men fælles for dem alle er modet og viljen til at handle. De repræsenterer alle samfundslag fra den vietnamesiske dommer til de ugandiske piger, der nægter at sælge sig selv. Samtalerne gør forskelligt indtryk, selv blev jeg fanget af interviewet med den vietnamesiske dommer, der har været aktiv i Vietnamkrigen og den unge russiske kvinde, der har kæmpet sig ud af stofmisbrug samtidig med hun lever sammen med en dybt alkoholiseret far. For at tydeliggøre kvindernes forhold gør forfatteren meget ud af at beskrive de ydre rammer for interviewet ligesom hun supplerer med faktabokse med statistiske oplysninger om kvindernes forhold. Bogen har journalistisk præg og gør sig bedst ved at blive læst i mindre omgange.