Books / fiction for children / roman

Da Marnie var der


Description


Under et sommerferieophold træffer den forældreløse Anna pigen Marnie, og deres fælles ensomhed knytter dem sammen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Birgit Madsen

d. 19. Dec. 2018

Den forældreløse Anna bliver af sine plejeforældre sendt på ferie i Norfolk. På sine ture ved havet og i marsken opfinder hun i sin ensomhed en veninde, som hun kalder Marnie. Marnie bor i marskhuset, et fjerntliggende, tomt hus, der øver en mærkelig tiltrækning på Anna. Da nye beboere finder en gammel dagbog, viser det sig, at Annas bedstemor engang boede i huset, og Anna har som helt lille hørt hende fortælle om sin barndom. Annas fantasier viser sig altså at bunde i noget, hun har oplevet. Slutningen er temmelig »kulørt« og bogen som helhed noget langtrukken. Behersket anskaffelse til piger i 5.-6. kl.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Agnete Elkjær Laursen

d. 19. Dec. 2018

Bogen indledes med et særdeles realistisk og smukt billede af en indesluttet, forældreløs pige. Så kommer pigen Marnie, der har været barn for en menneskealder siden, ind i billedet, handlingen bliver efterhånden for langtrukken og sammenblandingen af fantasi og virkelighed for forvirrende. Der sluttes med en lidet troværdig forklaring på det mystiske i bogen. Pigens pludselige forandring i retning af større åbenhed og interesse for at kontakte andre børn virker heller ikke overbevisende. Meget behersket anskaffelse. Piger ca. 11-12 år.



Information and editions