Books / fiction for children

Da nissen forsvandt


Description


Billedbog. Molly og Lillebror vågner juledag og opdager, at familiens havenisse er forsvundet. Det viser sig, at også flere andre af byens havenisser er forsvundet. Til alt held har Molly fået detektivudstyr i julegave, og de to søskende begiver sig ud for at løse mysteriet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2018

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 8. Aug. 2018

Hyggelig billedbog om to søskende, som forsøger at opklare et mysterium om nogle forsvundne havenisser - for børn på 4-7 år.

Molly og Lillebror vågner juledag og opdager, at familiens havenisse er forsvundet. Det viser sig hurtigt, at flere andre havenisser også er forsvundet på mystisk vis i byen. Til alt held har Molly fået detektivudstyr i julegave, og de to søskende begiver sig ud for at løse mysteriet. Børnene finder et par ledetråde undervejs, og tilsidst finder de alle havenisserne ude i skoven. Det forbliver imidlertid et uløst mysterium, hvordan nisserne kom derud. Det er svenske Emma Virke, som har skrevet historien, og hun har tidligere udgivet to billedbøger på dansk. Emelie Östergren har illustreret billedbogen, og hun har ikke tidligere udgivet bøger på dansk.

Billedbogen er en hyggelig og lidt anderledes julehistorie. Illustrationerne er fine og detaljerede. Personerne er tegnet meget karrikerede, men er alligevel charmerende. Historien har en åben slutning, for de to børn har ganske vist hørt en motorcykel køre forbi ved skoven, men man hører ikke, om det kunne være en mulig gerningsmand. Samtidig siger Molly, at havenisserne jo ikke selv kan bevæge sig ud i skoven.

I billedbogen Rikke og Rokke og den mystiske juletyv skal der også opklares et julemysterium.



Information and editions