Da

Bogens korte titel betyder forhåbentlig kun »dengang«, for jeg ville ihvertfald være meget ked af at skulle finde frem til et eller andet absurd-modernistisk i en af de skæggeste bøger, jeg har læst. Man må vel kalde den en »erindringsroman«, men under læsningen giver man pokker i betegnelser og nyder den herlige unge dames oplevelser hos hendes ganske u-almindelige bedsteforældre i 40'ernes dystre København - iblandet endnu herligere tilbageblik på nogle ligeså u-almindelige oldeforældre. »Damen« slutter med: »Til næste år skal jeg i skole, siger de. Der er hundrede ferniserede gange. Og mørkedyret sidder på bunden af 18 w.c.er med fliser. Jeg skal have et penalhus.« Bare man måtte få fortsættelsen med!.

Read the full assessment