Books / fiction / roman

Daddy


Description


Efter 18 års ægteskab optages Sarah på Harvard University og må flytte hjemmefra. Ægteskabet holder ikke, og Daddy - Oliver - må være både far og mor.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Feb. 2005

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 1. Feb. 2005

For en gangs skyld er hovedpersonen i Danielle Steels roman en mand, Oliver. Det er ham, der er helten, mens han kone, Sarah, er hende, der svigter. De har været gift i 18 år, har 3 børn, et hus, ingen økonomiske problemer, så alt burde jo være godt, men - . Sarah føler sig ikke godt tilpas som hjemmegående husmor, hun har en drøm om at blive forfatter, og til Olivers store overraskelse og forfærdelse bliver hun optaget på Harvard Universitet, og hun flytter hjemmefra. Samtidig med at hun flytter, har den ældste søn, Benjamin, problemer og Olivers mor bliver dement. Pludselig skal Oliver klare alle problemerne selv. Det bliver ikke nemt, også fordi børnene føler, at han har svigtet deres mor. Han må gå grueligt meget igennem inden han møder kærligheden igen og får skabt gode forhold til børnene. Danielle Steel skrev romanen i 1989, og det synes jeg godt man kan mærke på romanens syn på udearbejdende kvinder. Personligt finder jeg den forudsigelig og meget klichefyldt, men der er jo mange, der synes, at hun er underholdende og bare ikke kan få nok af hendes romaner. P.t. er 93% af hendes romaner på dansk lånt ud hos os. Daddy udkom første gang på dansk i 1992 og i et nyt oplag i 1998.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Else Rydal

d. 18. Dec. 2018

Underholdningsroman af den amerikanske bestsellerforf. (senest på da. Zoya, 1990 og Stjernen, 1991.) Daddy er den velhavende reklamemand Oliver Watson, bosat udenfor New York, g.m. Sarah ogfar til tre; Sarah vil gerne fortsætte sine afbrudte studier, og da hun bliver optaget på Harvard, rejser hun; Olivers verden bryder sammen, og problemerne tårner sig op. Men alle tårer tørres tilsidst, da han finder en skuespillerinde, som siger nej til sit livs rolle i en anden by for at blive hos Oliver, og i triumf kan han bære hende op i seng. Kliche dynges på kliche - der ertårefyldte øjne og drengede grin. Person- og miljøkarakteristik findes ikke; handlingen er forudsigelig; det påstås men demonstreres ikke, at de alle elsker hinanden, at Sarah er begavet nok tilHarvard, at Oliver er charmerende osv. Et sentimentalt, overfladisk og utroværdigt plasticprodukt i afgjort nærhed af spærregrænsen.