Bogens hovedpersoner befinder sig midt i puberteten, og den oser af det på en positiv måde, da synsvinklen udelukkende er den 13-årige Teklas. Hendes ukomplicerede og sunde tankegang oghandlemåde spidder mange af bogens voksne. Tekla er på charterferie med sin bedste veninde og sin far, kunstner og enkemand. De er taget til Tunis, hvor han vil male, og her oplever pigernecharterturismen for fuld udblæsning. Handlingen er bygget op omkring de to pigers venskab og deres mod og lyst til at gøre verden bedre, men savnet af moderen ulmer bogen igennem og først til sidstlukker faderen lidt op for posen og fortæller. Der er egentlig ingen dramatiske højdepunkter, men bogen fænger alligevel, da den er skrevet i et ungt og ukompliceret sprog af en karakter, der gør,at det virker ægte. Man kan næsten høre Tekla fortælle og forarges over de voksne turisters adfærd og føle hendes sympati for tuneserne, der bevidstløse pukler som små slaverobotter. Farvelagtomslag med de to veninder og entunesisk landsby i baggrunden. Bogen kan i uv-situationer anvendes inden for emner som fx identitet, barn/voksen og turisme, og som selvstændig læsning vil den iskolebiblioteket kunne læses og forstås af elever fra 6.-8. klasse.