Books / fiction / roman

Dæmonens bagdør


Description


Science fiction. København 2064. Programmøren Martin vil hjælpe sin kæreste, der har problemer med den kriminelle underverden, men snart er han indblandet i en kamp, der gælder hans eget liv men også den eksisterende verdensorden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2018

By

By

Merete Trap

d. 20. Mar. 2018

I en fremtidsverden hvor kunstig intelligens er hverdagskost, skal programmøren Martin kæmpe mod overmagten. For den voksne og voksende læserskare der værdsætter moderne science fiction.

København 2064. Teknologien har vundet frem, og mennesker lever en stor del af tiden i virtual reality verdener. Den 40-årige programmør Martin er kæreste med Maria. Da hun får problemer med den russiske mafia, må Martin sammen med sin gravhund Sokrates, der er en kunstig intelligens, hjælpe hende. Samtidig i Japan, gør man sig klar til kamp mod et ondartet væsen, kaldet Dæmonen. Skjulte kræfter truer den eksisterende verdensorden. Bogen er opdelt i 4 afsnit med titlerne "Krise", "Flugt", "Fælde" og "Kamp". Nils Hoffmanns er ph.d. fra DTU og dette er hans debutroman.

Dette er en underholdende og velskrevet fremtidsfortælling, som rummer fine, etiske overvejelser omkring bl.a. kunstig intelligens. Læseren sendes fra København til Japan, fra nutiden til 1600-tallet og fra Jorden til rummet, og nogle gange skal man holde tungen lige i munden for at følge med. Det er en fremtidsforestilling med interessant fokus på menneskelige følelser i forhold til teknologi og kunstig intelligens, men også med masser af action.

Det er oplagt at sammenligne med den meget omtalte Ready player one, som nu også er filmatiseret. Begge romaner foregår i en primært virtuel verden, ikke ret langt ude i fremtiden.