Fortælling om hvordan den blinde Taha Hussein oplevede sin barndom og ungdom i en fattig familie med mange børn i Øvre Egypten. Han søgte efter viden og lærdom og endte som forfatter og undervisningsminister. For interesserede i arabisk litteratur.
Taha Hussein (1899-1973) dikterede de tre bind som "Dagene" består af, med mange års mellemrum. Første bind udkom i 1926, andet bind i 1939 og sidste bind i 1955. Han voksede op i Øvre Egypten i en stor børneflok. Da han var tre år gammel mistede han synet men på trods af dette lærte han som niårig koranen udenad. Da han bliver ældre tager han med sin bror til Cairo for at studere. Her er han afhængig af sine andre sanser for at klare sig samt af andre menneskers hjælp til at finde rundt og få husly og mad. Han lærer fransk, rejser til Paris og ender med bl.a. at blive dekan og senere rektor. Samtidig skrev han litterær kritik og fiktion og “Dagene", som er en selvbiografisk tredjepersons-fortælling, blev hans hovedværk. Forsynet med forord af Bjørn Bredal samt efterord af Jakob Skovgaard-Petersen.
En roman med et gammeldagssprog med fokus på karaktererne og miljøskildringer. Det er en varm fortælling om en dreng som, mod alle ods, fik et godt liv.
Bogen er helt sin egen og ikke umiddelbart sammenlignelig.