Books / nonfiction

Daginstitutionen til hverdag : den upåagtede faglighed


Description


Forslag til en ny forståelse af det pædagogiske institutionsarbejde som et samlet hele, hvor de rutineprægede omsorgsopgaver som bleskift, oprydning og trøst ikke adskilles fra de pædagogisk-faglige opgaver forstået som målrettede, planlagte aktiviteter med børnene.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. Dec. 2012

By

By

Alma Lind Jensen

d. 11. Dec. 2012

Bogen er oplagt for pædagoger og pædagogstuderende, som kan bruge den i studie- og opgavesammenhæng, men den har samtidig karakter af et indlæg i den løbende debat om pædagogers og daginstitutioners rolle. Derfor er den også relevant for beslutningstagere og meningsdannere på området.

Bogen har udspring i et forskningsprojekt fra RUC, hvor en gruppe forskere har undersøgt 2 daginstitutioner og observeret - ikke børnene, men pædagogerne. I institutionernes hverdag er der blevet en tiltagende tendens til at skelne imellem omsorgsopgaver og pædagogiske opgaver, hvor det sidste er særligt tilrettelagte pædagogiske projekter, der skal styrke børnenes sprog og læring samt forberede dem på skolegang. Omsorgsopgaverne er fx modtagelse om morgenen, måltiderne, skifte tøj, toiletbesøg, overgang fra én aktivitet til en anden osv. Det er her "den upåagtede faglighed" udfolder sig. Forfatterne har observeret disse situationer og giver en påvisning og analyse af den pædagogiske faglighed, der rent faktisk er til stede her. Til denne side af det pædagogiske virkefelt hører også samarbejdet med forældrene, tilrettelæggelse af dagsforløb, personalemøder mv.

Bogen udspringer af de teorier, der oprulles i forfatternes Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, 2012, men disse opsummeres også i nærværende bog, så den kan fint stå alene.

En teoretisk velfunderet belysning af hvordan pædagogisk faglighed udspiller sig i mange upåagtede situationer i danske daginstitutioner.


Dansk pædagogisk tidsskrift

2013, nr. 4

By

By

Heidi Lykke Nissen

2013, nr. 4