Dagmar og Johanne

Sven Sprogøe følger her op på sin debut fra 2000 Dagmar. Scenen er atter århundredeskiftets (det forrige) København og personerne på ny venner og kolleger omkring privatopdageren Dagmar Lund. Denne gang opsøges hun af en professor, der ønsker, at hun skal foretage nogle undersøgelser omkring en kreds af spiritister, hans kone færdes i. Det udvikler sig selvfølgelig til en solid mordsag, og selvom Dagmar til slut kommer voldsomt i klemme, viser hun bogen igennem mange eksempler på sin handlekraft. Sprogøe tegner et overbevisende tidsbillede, selvom flere af personernes holdninger virker rigeligt nutidige. Han har også fint styr på personerne, som er nuancerede og levende, og det er i det hele taget en fornøjelse at læse bogen, der lyser af glæde ved stoffet og interesse for perioden. Ved at bruge en kvindelig hovedperson i dén periode skaber han også et originalt setup, der giver mange udviklingsmuligheder. Til gengæld træder plottet lidt i baggrunden, og det er synd, for netop ved at placere handlingen tæt på tiden for de første rigtige krimier spændes vores forventninger til den del af historien.

Read the full assessment