Books / nonfiction / biografier

Dagmars sidste rejse


Description


Udgivet i forbindelse med Dagmars genbegravelse i Skt. Petersborg den 28. september 2006.

Om prinsesse Dagmars (1847-1928) opvækst i København, rejsen til Rusland og livet ved det russiske hof frem til Den Russiske Revolution, hendes sidste leveår i Danmark samt om højtideligheden i forbindelse med genbegravelsen i september 2006.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Tove Delica

2006

Fascinationen af den danske prinsesse Dagmar er ikke ny. Hendes genbegravelse i september 2006 har atter rettet søgelyset mod denne mærkelige kvindeskæbne. Med imponerende aktualitet beretter tv-manden Ole Retsbo om Dagmars barndom i Danmark, tiden i Rusland som zarina og enkekejserinde, revolutionen og familiens udslettelse og hendes sidste år i fødelandet, til hun dør i 1928, næsten 81 år gammel. Det er en smuk bog med en god og klar disposition af det omfattende historiske stof. Forfatteren skriver ligefremt og underholdende og dog grundigt og vederhæftigt. Mange citater fra breve og dagbøger levendegør skildringen, ligesom et væld af fotos illustrerer på fornem vis. Det fremgår klart, at Dagmar har været en både smuk, stærk og karismatisk personlighed med stor indflydelse på sine omgivelser. Sidste afsnit er i sagens natur færdiggjort i hast, og de nye farvefotos herfra forekommer mindre gode end mange af de gamle billeder. Forsiden er desværre rodet med tre små billeder fra genbegravelsen og et temmeligt uklart billede af en ung Dagmar. Mange andre har skrevet om Dagmars skæbne, sidst Inger-Lise Klausen: Dagmar : zarina fra Danmark, 1997, men der er absolut interesse og læsere til Retsbos aktuelle og læseværdige bog.