Books / fiction for children / roman

Dan og et ur


Description


Da far går ind til naboen med to øl, vil Dan overraske far ved selv at bore hullet og få uret sat op. Men han må bore mere end et hul, inden han får uret sat op på væggen. Historien er fortalt med ord der højst har tre bogstaver.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Oct. 2018

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 5. Oct. 2018

Dans far vil bore et hul, så uret kan komme op at hænge. Men far må have en pause og nyde en øl med naboen. Mon Dan selv kan bore hul i væggen? Letlæst til alle fra 0.-1. klasse / 6-7 år.

Bogen hører til forlagets serie "Rap", der er historier inddelt i tre niveauer. "Dan og et ur" har lix 4, lettal 11 og hvert ord har max tre bogstaver. Da far går ind til Alf med to øl, vil Dan overraske far ved selv at bore hul og få uret sat op på væggen. Men han borer mere end et hul, inden han får uret op. Da far kommer tilbage, må de have hullerne i væggen væk igen. Rasmus Jensen har illustreret på alle opslag og Kirsten Ahlburg er bogens forfatter. Med gratis elevaktiviteter på forlagets hjemmeside.

Bogen er oplagt til den første læsetræning. Historien er letgenkendelig. Barnet vil hjælpe til og overraske far. Historien har et sjovt plot, idet Dan må bore flere huller i væggen, inden det lykkes ham at få sat uret op. Ordene er lydrette eller lydnære og hører til i en af de letteste kategorier. På trods af de få muligheder for at nuancere sproget, er der tale om en velfortalt historie. Bogens illustrationer fylder hele opslag, og de understøtter og udvider teksten. Omslaget viser far og Dan i arbejdstøj, der nok taler om huller i væggen, der skal væk.

At børn gerne vil efterligne det, de voksne gør, er ganske normalt, og noget alle børn kan genkende. Leo og Lui maler drejer sig om Lui, der vil være med til at male hus.