Books / fiction / roman

Danevirkeslaget


Description


I år 734 er Danmark truet af de sydfra kommende frankere. Danernes stormænd samles for at forene riget efter deres betingelser. Samtidig drager den fynske høvding Sigurd Vibe med en flok mænd mod Danevirke for at stoppe frankerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2004

By

By

Torben Wendelboe

d. 15. Oct. 2004

Bogen er 3. del af den romanrække, Lindgreen begyndte med Den falske købmand og Nanna - danernes gesandt, og den fortsætter fortællingen om det fejlslagne forsøg på at forhindre det frankiske angreb på Danmark. I Danmark er situationen fortsat den, at man strides om at forene hele riget. Nannas kæreste Sigurd bliver den, der kommer til at forsvare Dannevirke, og han kan med en stor frivillig mobilisering byde frankerne trods, skønt deres krigsmaskine virker meget overlegen. Det er igen et spændende kapitel af danmarkshistorien fortalt med den brede pensel i god dansk fortælletradition. Lindgreen har udmærket styr på sin historie, og han bruger bl.a. en udmærket krydsklipteknik mellem fjerne og nære lokaliteter til at holde sin fortælling levende. Fortællingen følger også forholdet mellem Sigurd og Nanna, der trues af, at hun som en værdig dronning for alle danerne er udset til at blive den unge kong Rolfs hustru. Denne menneskelige historie giver sammen med flere mindre bihandlinger det menneskelige engagement i begivenhederne. 700-tallets historie fylder ikke meget i vores fiktionslitteratur, men Lindgreen viser, at også denne historie kan foldes underholdende og vedkommende ud med bred folkelig appel.