Books / fiction for children / noveller

Danmarkshistorier for børn


Description


Seksten fortællinger om menneskets historie - fra de første jægere ved isbræen til 1950'ernes overgang fra land til by. Spændende fortællinger med børn i hovedrollerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Nov. 2004

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 2. Nov. 2004

16 kapitler af danskernes historie er, hvad denne "historie-faktion" byder på. Seksten fortællinger fra forskellige epoker, som med udgangspunkt i vores afkrog af verden og med børn som de centrale figurer, viser menneskets udvikling i "de lange linier" - et historieprincip, der bedre end noget andet bidrager til forståelse for sammenhæng og helheder. Netop derfor er denne bog så velkommen. Den hjælper til at sætte kød, blod, saft og kraft på den del af historieundervisningen, der sigter på helhedsforståelse. I sig selv kan historierne bruges til fornøjelses- eller fordybelseslæsning, men bogen har i endnu højere grad værdi som supplement til historieundervisningen. Netop den levende fortælling og muligheden for identifikation kan gøre historie relevant for børn. De seksten fortællinger er dramatiske og spændende, og de bedste af dem er så detaljerede og livagtige, at fortællingen nærmest bliver filmisk. Man kan selvfølgelig diskutere, hvorvidt de seksten afsnit af Danmarkshistorien er de mest væsentlige eller eksemplariske perioder, men den diskussion vil nok aldrig kunne afsluttes. I hvert fald er de udvalgte perioder så bredt udvalgt og har så generel en karakter, at de med stort udbytte vil kunne danne grundlag for gode diskussioner. Især for aldersgruppen 10-14 år.