Books / nonfiction / bibliografier

Dannemarks og Norges geistlige og verdslige Staat


Description


En omfattende beskrivelse i en række kapitler af Danmarks og Norges geografi, historie, samfund, politik, handel, økonomi mv. Der er mange fakta, oversigter og beskrivelser af forholdene og mentaliteten i landene, og der drages også en række paralleller til de øvrige europæiske lande.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. July 2014

By

By

Anny Skov Madsen

d. 10. July 2014

Ludvig Holbergs digre værk, der beskriver den tid, da Danmark og Norge var en stat, er for den kulturhistorisk og historisk interesserede. I 2014 er det 200 år siden fællesskabet ophørte, og det fejres her med en langt mere tilgængelig udgave.

Det store nationalpolitiske værk, der først blev udgivet i 1729 og revideret i 1749, er en omfattende beskrivelse i 16 tematiske kapitler af Danmarks og Norges geografi, historie, samfund, politik, handel, økonomi mv. Der er en logisk historik i alle kapitlerne, hvor han går tilbage til den tidligste, mest pålidelige dokumentation. Der er mange fakta, oversigter og beskrivelser af forholdene og mentaliteten i landene, og der drages også en række paralleller til de øvrige europæiske lande. Med breve, citater, anekdoter, personkarakteristikker og personlige betragtninger formidles vigtig viden om tiden, folket og samfundet. Bogen er en del af et dansk-norsk projekt, der har til formål at udgive Holbergs skrifter i tekstkritiske og kommenterede udgaver. Se mere på www.holbergskrifter.dk.

Carl S. Petersens udgave af Holbergs Samlede skrifter udgivet i 1913-63 er en pragtudgave men uden hjælpetekster. R. Glenthøjs Skilsmissen er en nutidig beskrivelse af dansk og norsk identitet før og efter 1814.

Den tålmodige læser vil blive belønnet med faktuel, konkret viden skrevet i en klar fortællende og munter form. Et forbilledligt samarbejde er resulteret i et gedigent værk, der viser Holbergs format som en banebrydende historiker.