Søren Krarup er kendt som en aktiv og provokerende debattør. Han udlægger teksten fyndigt med klare, gentagne pointer, her er ingen invitation til dialog. Hans angrebspunkt i dette skrift er begrebet om grundlæggende, naturgivne menneskerettigheder. Fortalerne for at anvende et sådant begreb påberåber sig at det er udtryk for en kristen tankegang, men ifølge Søren Krarup er det en fundamental fejltolkning af kristendommen. Det viser han med udgangspunkt i Bjergprædikenen og Luthers opgør med pavedømmet og Erasmus' humanisme. Det er snarere udtryk for rent hykleri og åndshovmod, "ikke respekt for mennesket, men er en ides tyrannisering af menneskelivet". Søren Krarup tager hele udviklingen og brugen af menneskerettighedsbegrebet under behandling, fra den amerikanske uafhængighedserklæring, den franske revolutions friheds- og lighedsbudskab, kommunismen, FN, Nato frem til EU-landenes boykot af Østrig. Grundholdningen og mange af argumenterne er kendt fra Søren Krarups tidligere bøger, men her altså brugt på et højaktuelt emne og ført igennem i forhold til helt aktuelle begivenheder.