"Der er store dele genkendelse i Katrine Stochholms debutalbum Danser Til Radio, som i musikalsk tilgang og grundform minder meget om aarhusianske Under Byen. Det er på ingen måde tilfældigt, da Katrine Stochholm var pianist og komponist på bandets første to album.Danser Til Radio insisterer på en legende lyd, hvor instrumenteringen er varieret og væves ind i sangene på egne måder. Albummet er mindre ekspressivt end Under Byens udtryk, og med Jonas Tranbergs beats og programmeringer får Katrine Stochholm skabt sit eget musikalsk prikkende univers".