Dansk forfatningsret. Bind 2 : Regering, forvaltning og dom
Henrik Zahle
INDHOLD:
13. Regeringen.
13.1 Regering og ministre.
13.2 Parlamentarismen. Regeringens afgang.
13.3 Regeringens udnævnelse.
13.4 Dronningerunden.
13.5 Regeringsarbejdet.
13.6 Ministerens personlige stilling.
13.7 Diskussion.
14. Regenten.
14.1 Regentens tiltræden.
Forfatningsrettens ramme.
14.2 Regentens fratræden.
14.3 Regentens forfatningsretlige stilling.
15. Forvaltningen.
15.1 Indledning.
15.2 Et begreb om forvaltning.
15.3 Forvaltningens organisation.
15.4 De offentlige ansatte i politik.
16. Domstolene.
16.1 Om domstole.
17. International og supranationale organisationer.
1. Forfatningsretten.
17.1 Internationale.
17.2 Supranationale.
17.3 Private.
18. Funktionsteori. Magtfordelingslæren.
18.1 Indledning.
18.2 Magtfordelingslæren.
18.3 Magtfordelingslæren i dansk ret.
18.4 Offentlig virksomhed.
19. Lovens indhold.
20. Forberedelse af lovforslag.
1.1 Hvad er forfatningsret.
20.1 Indledning.
20.2 Lovforslagets tilblivelse.
20.3 Høring.
20.4 Det ministerielle lovforslag.
20.5 Folketingsmedlemmers lovforslag.
20.6 Lovforslagets udformning.
20.7 Lovforberedelsens betydning.
21. Folketingets behandling af lovforslag.
21.1 Fremsættelsen i Folketinget.
21.2 Første behandling i plenum.
2. Forfatningsudvikling.
21.3 Udvalgsbehandling mellem første og anden behandling.
21.4 Anden behandling i plenum.
21.5 Tredje behandling i plenum.
21.6 Almindelige regler.
21.7 Folketingsbehandlingens afslutning.
21.8 Folketingsbehandlingens juridiske betydning.
22. Folkeafstemning.
22.1 Indledning.
22. Mindretal mod lovforlag.
22.3 Obligatorisk afstemning om særlige love.
2.1 Monarkistisk opfattelse.
22.4 Grundlovsændring.
22.5 Folkesfastemning i henhold til lov.
22.6 Ekskurs: Lokale folkeafstemninger.
22.7 Repræsentation eller deltagelse.
23. Stadfæstelse af loven.
23.1 Indledning.
23.2 Regeringen.
23.3 Regenten.
23.4 Stadfæstelsens betydning.
23.5 Ikrafttræden og stadfæstelse.
2.2 De dannede og de besiddende.
24. Offentliggørelse af loven.
24.1 Offentliggørelse obligatorisk.
24.2 Offentliggørelsesmåde.
24.3 Særligt om forarbejder.
24.4 Færøerne og Grønland.
24.5 I kraft før offentliggørelse.
25. Ikrafttræden af loven.
25.1 Indledning.
25.2 Ikrafttrædelsesdag.
25.3 Det relevante stadium i retsforholdet.
2.3 Det almindelige demokrati.
25.4 Forberedende skridt.
25.5 Tidspunkt på dagen.
25.6 Tilbagevirkning.
25.7 Subjektive forhold.
26. Folketingsbeslutninger.
26.1 Indledning.
26.2 Særligt hjemlede beslutninger.
26.3 Ikke særligt hjemlede beslutninger.
26.4 Procedure.
26.5 Retlig relevans.
2.4 Retsstat eller socialstat.
26.6 Materielle og tidsmæssige grænser.
26.7 Diskussion.
27. Folketingets kontrol med regeringen.
27.1 Information.
27.2 Funktionelt samarbejde.
27.3 Folketingets offentlighed.
27.4 Regeringens kontrol med Folketinget?
28. Administrativ regulering.
28.1 Indledning.
28. Retsstat er lovstat?
3. Grundlovsændring.
28.3 Typer af administrativ regulering.
29. Bekendtgørelser.
29.1 Indledning.
29.2 Hjemmel i lov.
29.3 Grundloven som hjemmel.
29.4 Andet grundlag.
29.5 Procedure.
29.6 Offentliggørelse.
29.7 Ikrafttræden.
29.8 Delegationsforbud.
3.1 Indledning.
30. Cirkulærer.
30.1 Indledning.
30.2 Indholdstyper.
30.3 Hjemmel.
30.4 Indholdsmæssige krav.
30.5 Procedure.
30.6 Offentliggørelse.
30.7 Ikrafttræden.
30.8 Bekendtgørelse eller cirkulære?
31. Planer.
3.2 Grundlovsprocedure.
31.1 Indledning.
31.2 Procedure.
31.1 Planformen.
32. Aftaler.
32.1 Indledning.
32.2 Aftaletyper.
32.3 Aftalen som offentlig regulering.
33. Vejledninger.
33.1 Indledning.
33.2 Eksempler.
3.3 Forskelle fra lvoprocedure.
33.3 Retlig betydning.
33.4 Lovbekendtgørelser.
34. Judicielle forskrifter.
34.1 Indledning.
34.2 Vedrørende egen domstol.
34.3 Vedrørende andre domstole.
34.4 Indhold og procedure.
34.5 Ekskurs: Andre forskrifter.
Litteratur.
Domme og andre afgørelser.
3.4 Hvad kan gennemføres i grundlovsform?
Grundlovsbestemmelser.
3.5 Hvad skal gennemføres i grundlovsform?
3.6 Grundlovsændrende love.
3.7 Grundlovsudfyldende love.
3.8 Reformovervejelser.
4. Retskilder.
4.1 Indledning.
4.2 Forfatningsretlige retskilder.
4.3 Fra retskilderne til en beslutning.
5. Grundlovsfortolkning.
5.1 Indledning.
5.2 Teksten.
5.3 Fortolkeren.
5.4 Fortolkningssituationen.
5.5 Fortolkningens funktion.
5.6 Fortolkningsprincipper.
5.7 Enkelte fortolkningsorganer.
8. Fortolkning og politik.
6. Territorier.
6.1 Territoriets bestanddele.
6.2 Den territoriale afgrænsning.
6.3 Territorialhøjhed eller den nationalstatslige.
6.4 Territoriale ændringer og præciseringer.
6.5 Emnets relevans for forfatningslitteraturen.
7. Befolkningen.
7.1 Indledning.
7.2 Erhvervelse af statsborgerskab.
7.3 Fortabelse af statsborgerskab.
7.4 Statsborgerskabets relevans.
7.5 Unionsborgerskab.
7.6 Udlændinge i Danmark.
8. Færøerne og Grønland.
8.1 Indledning.
8.2 Færøerne.
8.3 Grønland.
8.4 Regulering.
8.5 Udenrigspolitisk kompetence.
8.6 Forvaltning.
8.7 Grundloven om Færøerne og Grønland.
8.8 Forfatningsretlig status.
9. Forfatningsideologi.
9.1 Rammen.
9.2 Myndigheder og private.
9.3 Pluralisme og flertalsprincip.
9.4 Retsstat, socialstat og nyliberalistisk stat.
9.5 Demokrati og kapitalisme.
9.6 Småstat i international afhængighed (nationalstat).
Forfatningsretlige institutioner.
10. Vælgerne.
10.1 Vælgerne i demokratiet.
10.2 Valgretten.
10.3 Kredsinddeling.
10.4 Mandattal og mandatplacering.
10.5 Kandidatopstalling.
10.6 Mandatfordeling.
10.7 Færøerne og Grønland.
10.8 Valgets organisering.
11. De politiske partier.
11.1 Partierne i forfatningen.
11.2 Indre struktur.
11.3 Partianmeldelse og kandidatopstilling.
11.4 Partierne i Folketinget.
11.5 Partiernes forfatningsretlige stilling.
11. Andre organisationer.
12. Folketinget.
12.1 Indledning.
12.2 Konstitution.
12.3 Folketingsperiode.
12.4 Folketingets plenum.
12.5 Folketingsudvalg.
12.6 Folketingets valg af medlemmer til nævn og råd.
12.7 Det enkelte medlem.
12.8 Valgbarhed.
12.9 Overbevisningen.
12.10 Beskyttelse mod tiltale og fængsling.
12.11 Folketingsmedlemmers ytringsfrihed.
12.12 Folketingsmedlemmers retlige stilling.