Books / nonfiction

Dansk turisme i 125 år : et personligt strejftog gennem et erhvervs organisatoriske historie


Description


Historisk gennemgang af den organiserede turismes udvikling i Danmark igennem 125 år. Om de mennesker og organisationer, der har sat deres præg på turismen siden 1888, hvor Danmarks første turistforening blev stiftet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2014

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 17. Mar. 2014

For folk der arbejder med turisterhvervet samt studerende. Almindeligt interesserede vil også kunne få udbytte af dette informative og letlæselige værk.

Som tidligere direktør i Turismens Fællesråd og meget andet, er gennemgangen af 125 års organisationshistorie i gode hænder hos Jørgen Hansen (f. 1951). Dansk Touristforening blev stiftet d. 17/1 1889 efter en meget besøgt industrimesse i København året før. Som navnet antyder, var der tale om en landsdækkende forening, men allerede fra starten var der stridigheder mellem hovedstaden og provinsen. Stridigheder som gav sig udslag i flere udbryderfraktioner og utallige ændringer af organisationsstrukturen, og rivaliseringen har faktisk varet helt op til i dag. Man kan godt undre sig over at det faktisk er lykkedes for organisationen at kunne agere, men efter endt læsning har man det indtryk at det nok skyldes innovative ledere og effektive lokalforeninger. Alt dette og meget mere, kommer Hansen ind på i denne historiske gennemgang, som nok er præget af en del faktuelle informationer, men også har plads til personlige refleksioner og lidt skæve anekdoter, som da Dantourists chartrede damplokomotiv, på tur i det knastørre Danmark i 1982, startede en stribe brande. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og indeholder mange farveillustrationer. Med kildehenvisninger, litteraturliste og navne/stedregister.

Supplerer glimrende Schultz Dansk Turisme i 100 år, 1988.

Velskrevet værk, som bør findes på de lidt større biblioteker.