Dansk velfærdshistorie. Bind 2 : Mellem skøn og ret : 1898-1933
Med Velfærdsstaten i støbeskeen foreligger værkets tredje bind. Historien begynder i 1930''erne med den befolkningspolitiske diskussion og udviklingen af tankerne bag Danmark for Folket. Symptomatisk socialpolitik blev erstattet af ideerne om profylakse. Her finder man rødderne til den serviceintensive velfærdstat. Også betydningen af universalismen dukker så småt op, men efter krigsårene er det dog kun Det radikale Venstre og til dels Dansk Samling, som for alvor vil fremme den universelle og forebyggende socialpolitik. De øvrige partiers holdninger var endnu forankret i socialsikringsstaten. Det blev folkepensionen, der endnu en gang splittede politikerne i forsikrings- og forsørgelsestilhængerne, og som for alvor satte skred i den senere så højt anpriste universalisme. En lang bevægelse i den retning kulminerede med gennemførelsen af folkepensionens mindstebeløb i 1956. 1950''erne blev samtidig @2013 og ikke mindst med folkepensionstanken som katalysator @2013 det tiår, hvor begrebet velfærdsstaten dels så dagens lys, dels blev hedt diskuteret. Den ene side så velfærdsstaten som det gode samfund, der ikke kunne bygges på den egoistiske forestilling om, at enhver var sig selv nok, mens den anden side opfattede den som overgang til den socialistiske stat eller formynderstaten.
