The libraries' assessmentd. 28. Oct. 2005ByByKent Skovd. 28. Oct. 2005Ambitiøst og gennemarbejdet opslagsværk af den kendte filmkritiker omhandlende 120 danske filminstruktører, der har produceret mindst to biograffilm i perioden 1930-2005. Stumfilmsinstruktører er ikke medtaget. Bogen er den første af sin art fraset de korte og mindre faktuelle omtaler i førstebindet af Bjørn Rasmussens standardværk tilbage fra 1968 Filmens Hvem Hvad Hvor. Bogen knytter an til Gyldendals filmguide - danske film fra A-Z og Danske filmskuespillere. Hver instruktør beskrives først i artikelform med en kronologisk gennemgang, der både omfatter biografisk og kunstnerisk stof. Det giver et rigtig godt indblik i de enkelte instruktørers personlige forhold, deres arbejdsvilkår i deres samtid (de færreste af de ældre instruktører kunne leve af film) og deres problemer undervejs inklusive de urealiserede projekter samt forholdet til fx kolleger og ikke mindst de magtfulde producenter. Derudover er der til hver instruktørartikel en filmografi og en vurdering af den enkelte instruktørs samlede produktion. Udvalget virker dækkende og er på samme tid en slags filmhistorie skrevet af en indsigtsfuld og engageret filmkender, der både har en personlig tilgang og er loyal over for kunstnerne. Bagest et komplet titelregister over de medtagne instruktørers film. Et must i disse for dansk film succesrige år. Read the full assessment