Books / nonfiction / fotografier

Danske lastbiler. Vol. 2


Description


Fotografier af lastbiler med modelbeskrivelse og kort omtale af de vognmænd som har ejet eller stadig ejer bilerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2012

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 16. Oct. 2012

Primært til voksne lastbil- og transportinteresserede.

Bind 2 af Danske lastbiler supplerer i samme gennemillustrerede layout som tidligere bind med yderligere 77 danske transportfirmaer. De senere år har været meget hårde ved branchen, og som det ses af bogen, har mange måttet give op pga. udenlandsk konkurrence og faldende fragtrater. Bind 2 består i lighed med det forrige af en kort omtale af hvert firma i dobbeltopslag ledsaget af 3 mindre og et helsides farvefoto af de autentiske firmalastbiler i bemaling fra 1991 til i dag. De mange fotos dækker en række modelvariationer vekslende fra de mest almindelige mærker - Volvo og Scania til fx MAN, Mercedes, Iveco og DAF. Billederne er indsamlet/taget af forfatteren selv, og til hver lastbil er der opgivet typebetegnelse og årstal for foto. Billederne er ikke altid helt skarpe, men alle i den genretypiske vinkel set fra fronten og skråt bagud. I fuld overensstemmelse med målgruppens ønsker er det udelukkende lastbilerne og deres teknik og bemaling, der er i centrum. Bogen afsluttes med alfabetisk firmaregister.

Værket udfylder sammen med første bind et hul, idet området ingen tilsvarende nyere dækning har i forhold til den relativt store voksne målgruppe af lastbil- og dieselentusiaster.

Et righoldigt illustreret værk om danske transportfirmaer og deres lastbiler, som supplerer Danske lastbiler, 2011. Anskaffes på linje med første bind efter udlånserfaring med dette.