Dante 01

En usædvanlig flot, modsætningsfyldt og voldsom science fiction film, for unge over 15 år og voksne, og ikke nødvendigvis for alle.

Marc Caro er den ene halvdel af instruktørparret bag De fortabte børns by og Delicatessen. Caro har i modsætning til sin instruktørkollega fra de film, Jean Pierre Jeunet, Amélie mv., ikke instrueret særlig meget i 10 år. Filmen har en kompleks, opfindsom og subtil billedside. En skramlet, low-budget og grim kulisse, en fængselsplanet på kanten af et flammende infernohul i rummet, gøres smuk via opfindsom fotografering og fremragende skuespil og bevidst instruktion. Historien er filosofisk med et tungt religiøst motiv, som ikke fører til religiøs forløsende slutning, men en moralsk. Her støder æstetik, historie og skuespil sammen, og det er historiens styrke, men dens drive er også dens svaghed, historien bliver næsten væk et par gange. Filmens pointe er, efter min mening, at alle væsner, fremmede eller menneskelige, er selvdestruktive. Det er selve livets væsen, at det ikke kan stoppe sin kamp eller destruktion i tide og ender med at udrydde sig selv.

Det er svært ikke at tænke på Alien 3, men Danny Boyles Sunshine og den syrede kompleksitet i Kubricks Rumrejsen år 2001 er nok dens virkelige åndsfæller.

En usædvanlig flot og voldsom science fiction, som har et stort publikumspotentiale, alene på grund af instruktørens navn, men det er også en kompleks og syret film, som ikke alle vil bryde sig om.

Read the full assessment