Hyggelig og adspredende læsning, fortrinsvis for ældre mennesker.
Bogen portrætterer fem af beboerne på det kendte plejehjem, Lotte. Bogens fokus er ikke så meget det højtprofilerede sted, men i højere grad de fem forskellige mennesker, der gennem samtaler med forfatteren (en ung journalist) fortæller om deres liv. Det er samtaler af en snakkende, løst struktureret karakter, lidt fortællinger om rejser gennem livet, børn, børnebørn, tabet og savnet af en ægtefælle og deres dagligdag på hjemmet. De fleste positive, men også enkelte negative røster om, at så særligt er det heller ikke at bo der, når det bliver dagligdag. Indimellem beboernes fortællinger er der små interviews med professionelle, der har deres gang på Lotte, lige fra damefrisøren over fysioterapeuten, kokken til Thyra Frank, der på det pågældende tidspunkt var i valgkamp og derfor ikke fungerende leder af Lotte. Det er en lille hyggelig bog til den ældre læser, der har hørt om stedet. Et stemningsbillede af Lotte og et lille udsnit af plejehjemsbeboere, hvor man som læser sidder lidt uforstående overfor bogens ærinde.
Med rette sammenligner bogen sig selv med Jette Meier Carlsen: Thyra Frank : livsglæde & stjernestunder, 2010, og Ellen : 100 år med lyst til livet, 2010. Målgruppen vil være den samme.
Et portræt af fem beboere på plejehjemmet Lotte.