De fleste børn elsker, når verden bliver vendt på hovedet - når rollerne ændres og sort forvandles til hvidt. Det er gjort mange gange før, og det kan lokke til et godt grin over vaner og moral, og det kan invitere til stilfærdig refleksion over et liv, som man ikke plejer at undre sig over. I Ottesen og Kyhls store billedbog er rollerne mellem børnene og de voksne byttet så kraftig rundt, at børnene ikke får plads til at være sig selv. De voksne fjoller, roder og larmer, så de to artige børn ikke kan finde sig til rette. Det bliver for meget, så børnene går hjemmefra for at finde et bedre sted at være. De finder også et nyt hjem hos en meget fornem dame, som de får lov til at kalde mor. Selvfølgelig er den fine dame ikke nogen ordentlig mor, og børnene kommer hurtigt til at savne lidt ballade i tilværelsen. Ungerne bliver frække, vender hjem og får et godt balladeliv med deres rigtige far og mor. Julie Kyhls super-forsimplede stregtegninger er med deres naivistiske præg og sære perspektiv ligeså forvredne som historien. De tilsyneladende søde billeder med de artige farver har en grotesk, drømmeagtig karakter, der ikke fri for at være lidt uhyggelig. Historien bliver aldrig rigtig sjov, dertil er den for forudsigelig - men rummer alligevel stof til megen fornuftig snak mellem voksne og børn fra 4-5-års alderen.