En grum og satirisk campusroman om magt og begær, ambitioner og jalousi, intriger og prestige. Romanen er meget præget af at foregå på et fakultet for sprogforskning, så den henvender sig især til læsere med interesse for sprog; for andre kan den i lange passager forekomme lidt for lang og indforstået.
Pål Bentzen er 33 og lykkelig ansat i en midlertidig stilling som sprogforsker ved universitetet i Oslo. Han er lidt af en kvindebedårer og er fascineret af fakultetets 50-årige kølige og utilnærmelige professor Edith Rinkel. Da den underskønne Nanna Klev også bliver ansat, forelsker Pål sig hovedkuls og blindt i hende, og inden længe danner Nanna og Pål par i det skjulte og arbejder uden nogens vidende sammen på et revolutionerende projekt, som bliver anledning til ballade. Universitetet skildres vittigt og galgenhumoristisk som præget af ambitioner og rænkespil og forskerne som verdensfjerne originaler. Uri er selv doktor i sprogvidenskab, og man mærker tydeligt, at hun ved, hvad hun skriver om. Hendes sprog er godt, let og elegant, men historien som sådan er lidt lang i spyttet og personkarakteristikkerne flade. Ikke desto mindre er der noget udefinerligt inciterende ved romanen, som gør, at man gerne sluger kapitel efter kapitel.
På dansk har Helene Uri, født 1964, i 2006 udgivet den velskrevne og underholdende chick lit roman Honningtunger.
Ikke den bedste af Helene Uris foreløbig to romaner, men velskrevet og inciterende campusroman. God forside og ditto bagside.