Books / fiction for children / roman

De blå-gule djævle - Moritz' nye klub


Description


Moritz' forældre er blevet skilt, og han flytter med sin mor til en anden by. Fodbolden har han mest lyst til at kvitte, men mødet med Niko, Catrina, Mehmet, Alex, Hendrik, Enes, Serkan og de andre fra klubben BG får ham på andre tanker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Dec. 2012

By

By

Ole Laursen

d. 12. Dec. 2012

Til selvlæsning fra 9 til 12 år. Ret let læst med god linjeafstand. Også velegnet til oplæsning for børn fra ca. 7 år. Kan anbefales til børn, som også lægger vægt på andet end de rent fodboldmæssige ting i historien.

Moritz' forældre er blevet skilt, og han og moderen flytter hen til morfar i en by langt væk. Moritz er en dygtig fodboldspiller, men nu har han ikke meget lyst. Han møder dog nogle spillere fra klubben BG, som tager godt imod ham, og snart træner han med dem. I skolens 4. klasse sidder han ved siden af Rebekka, og man aner en begyndende romance. Det drejer sig langt fra kun om fodbold. For læseren får et godt indblik i Moritz' kvaler efter forældrenes skilsmisse og det at skulle bo i en helt ny by, og man får fornemmelsen af en følsom dreng. Det er en velfortalt historie med et ret nuanceret sprog. Der er på dansk tidligere udgivet to billedbøger af den tyske forfatter. Hun er lærer og desuden meget stor fodboldfan. Illustrator har blandt andet stået for Lad mig være! (05/50). Jeg synes ikke hendes blyanttegninger tilfører det store til historien. Teksten kan dog sagtens stå alene. De børn som bliver "hooked" på serien, vil kunne glæde sig over, at der hidtil er kommet 15 titler i serien på tysk. Glimrende optakt på ny fodboldserie.

At dømme efter denne bog er det én af de bedste serier med sin velfortalte historie som levner plads til andet end blot fodboldkampene og de rent sportslige ting.

Glimrende og vedkommende første bind i ny fodboldserie.