Bogen De blanke felter er en roman i et stort - men ikke nemt - portugisisk forfatterskab. Fortrinsvis til fagfolk inden for litteratur og til nysgerrige læsere, som vil udfordres i deres læsevaner. Til gengæld bliver de belønnet med en smuk, underfundig og tankevækkende læseoplevelse.
Romanens jeg-fortæller giver os Camillas historie, nærmest set i tilbageblik som spredte erindringsglimt. Hun har levet i et velhavende miljø i Lissabon med mand og børn men vælger (tilsyneladende) at forlade dem for at leve et omflakkende liv med fattigdom og tilfældigt arbejde, indtil hun ved et tilfælde slår igennem som ghost-writer. Fortællingen kredser om emner som fortælling, sandhed, erkendelse og den vanskelige, uforståelige, farlige kærlighed. Erindringen og fortællingen er isprængt blanke felter, dvs. de farlige urlandskaber i livet, som vi aldrig betræder. Bogen er smuk, overraskende og gådefuld men svær at læse. De blanke felter er 3. del i trilogien O princípio da incerteza. De to første bind er ikke oversat til dansk, det afhjælpes dog af oversætterens noter. Agustina Bessa-Luís (f. 1922) er en af nutidig portugisisk litteraturs helt store stemmer.
En del af Bessa-Luís' bøger findes allerede på dansk. Hun er kult, og hendes læsere kan glæde sig til denne roman. Er man begynder, kan man starte med hendes novellesamling 7 korte, 2010.
Svær, underfundig, smuk og gådefuld roman, der kredser om de dybe lag i vores liv og bevidsthed, som er for farlige for os.