Endelig kommer fortsættelsen på Brookmyres prisbelønnede debut Murphys lov, 1998. Journalisten Parlabane rodes også i denne bog ind i voldsomme begivenheder, der har grimme tråde til den tidligere britiske konservative regering. Et par gamle røvere med ungdommeligt vedhæng hænges op på mordene på en mediemogul, hans hustru og livvagter. Folkestemningen er på lynchning, men da en af Parlabanes gamle venner tilsyneladende begår selvmord af medskyld, må han trods løfter om at holde lav profil til gengæld for et ægteskabsløfte på banen. Brookmyre har et fandenivoldsk sprog, og flere af hans personer lider udpræget af munddiaré, så bogen kræver fuld opmærksomhed, der belønnes med en meget original historie og nogle meget flotte indlevede portrætter af de mange deltagere og deres relationer. Trods de mange ekskurser, der ved første øjekast virker overflødige, men er med til at samle brikkerne, er historien ekstrem spændende og voldsom, så den er ikke for sarte sjæle: vold og politik er grusomme størrelser, der ikke mildnes ved at smelte sammen.