Her kommer nummer fem i serien - En sag for Blodhunden, der fortsætter i samme tone og med samme hovedfigurer, som de foregående - men ellers sagtens kan læses selvstændigt. Historien retter sig hovedsaglig mod de 9-12-årige, der får sig et uforpligtende hygge-gys med ironisk undertone.
Som i de andre bøger om blodhunden er tonen og stilen sjov, ironisk og underspillet med hovedfokus på fortællingens opbygning og særlig vægt på persontype-tegningerne. Det gælder især de gennemgående figurer: Kommissær Flint, historiens helt Rhesus B i fantasifulde forklædninger og overskurken Morpheus, der som sædvanlig mest udtænker sine ondskabsfuldheder i baggrunden. Denne gang røves indholdet af en transport med fem landes samlede blodbank-forsyning. Hvad denne anseelige mængde blod skal anvendes til, er temaet for fortællingen, som desværre har det med at fise lidt ud hen ad vejen, hvilket forsøges løst, ved at lægge op til en 2'er. De kæmpestore blodsugende igler, som introduceres kommer aldrig rigtigt i aktion. Illustrationerne understøtter fint den ironiske blanding af gys og pjat.
Mange andre børne-krimier er opbygget over en fortællestil, der sammenblander spænding, gys og grin. Klare mindelser til serier som: En sag for Kwiatkowski og Doktor Z.
Fart over feltet, skægge persontyper og en skæg dialog, hvorimod selve plottet og afviklingen af dette ikke er bogens styrkeområde. Uforpligtende og lidt fjollet underholdning i højt tempo.