Der er meget at læse mellem linjerne i Iris's fortolkning af sin egen snævre verden, som hun her i teenagealderen opdeler i bløde og stive timer. Der er flest af de sidste, og det handler mest om den kontakt til andre, hun har så svært ved at etablere. Iris er kuet og klemt mellem en sær aggressiv afstumpethed fra forældreside og en næsten total afsondrethed i skolen. Sproget i den indre og ydre dialog røber hendes uformåen og umodenhed, hun behersker stort set kun forældrenes klicheer. Alligevel lurer der en lille modstand mod farens overgreb, en lille drøm om et privat liv, et ønske om forandring. Men i sin higen efter bløde timer er hun også et let offer for den mand, der siden udnytter hende. Det er en glædesløs og alvorlig historie, formidlet på fremragende vis. Den kan ikke undgå at røre og berøre læseren, for vi kender vel alle en Iris. Bogen er hvid Dingo og sigter på 8.-10. klasse, hvor den foruden individuel læsning vil være en oplagt mulighed for samtale og arbejde med sociale problemstillinger.