Tre kvinders skæbne knyttes sammen af deres kærlighed til bøger og fortællinger under 2. verdenskrig. Til alle, der holder af velskrevne historiske kvindeskildringer med masser af følelser og forviklinger.
New York 1944. Vivian Childs er krigsenke og bogelsker og arbejder indædt for at stoppe et lovforslag, der vil censurere udvalget af de bøger ASE-projektet sender til fronten. Ved et tilfælde træffer hun Hannah Brecht, der arbejder på et bibliotek, dedikeret til de bøger nazisterne har forbudt og brændt. Et årti tidligere mødte Hannah den unge succesfulde forfatter, Althea James, der var på studietur i Berlin, men forholdet sluttede tragisk og de har ikke haft kontakt siden. Med Vivians projekt som samlingspunkt flettes de tre kvinders liv nu sammen i en fælles kamp mod nazismen og en enorm kærlighed til bøger og deres livsforandrende kraft.
Følelsesladet og underholdende historisk roman med den rette balance mellem romantik og tragedie. Forfatterens egen kærlighed til litteraturens styrke og fortællingers magi er tydelig og giver bogen et dybere lag, der klæder en ellers lidt forudsigelig handling.
Læs også Den sidste boghandel i LondonBibliotekaren fra Auschwitz, hvor bøger også spiller en (romantisk) rolle under anden verdenskrig. Smuk og gribende, men noget mere barsk er Bibliotekaren fra Auschwitz, hvor forbudte bøger har en helt anden betydningLæs også Den sidste boghandel i London, hvor bøger også spiller en (romantisk) rolle under anden verdenskrig. Smuk og gribende, men noget mere barsk er , hvor forbudte bøger har en helt anden betydning.