De dødes bugt

De dødes bugt er Celia Rees' 3. bog i Kilroy-serien Det er en spændings- og gyserroman for unge fra 15-16 år. Jennifer har haft uhyggelige mareridt siden faderen forlod hende, mor og Tom for et par år siden. Hun drømmer nu igen om at omkomme i en flodbølge i en uhyggelig bugt. Familien er ved at finde sig selv igen. Moderen har lånt et sommerhus af søsteren ved kysten, og det er her de uhyggelige drømme får ny næring. Stranden i Yellowstonebugten minder om den fra Jennifers drøm. "Salthuset" hvor de bor, har en uhyggelig historie. Her har boet morderiske strandrøvere. Jennifer hører selv slæbende skridt af våde fødder og andre lyde om natten. Positivt er at hun møder Mike, en ung lokal fyr, som hun efterhånden oplever en spirende forelskelse i. I første halvdel af bogen er alt normalt og kun via Jennifers dystre forudanelser ved vi at noget slemt vil ske. Men da efterkommeren til de gamle standrøvere; Griffiths dukker op, ved både vi og Jennifer at det er fra ham ondskaben kommer. Spøgelserne bliver flere, magiske fremprovokerede storme raser og skibe er ved at gå ned. Den mærkelige Griffiths ender dog med at blive offer for sin egen most. Jennifer tager selv det endelige opgør med mørkets magt og ser det onde direkte i øjnene.

Read the full assessment

De dødes bugt i serien Kilroy handler om det overnaturlige. Jennifer plages af tilbagevendende mareridt om spøgelser og druknedøden. I sommerferien låner familien et hus ved kysten i Wales. Det spøger tilsyneladende i huset, samtidig ser det ud til at naboen, Griffiths, har overnaturlige kræfter og bruger dem til skade for andre mennesker, bl.a. Jennifer og hendes mindre brødre. Hun møder Mike, der fortæller, at Griffiths familie har ernæret sig ved vragplyndring og måske ved mord på søfolk. Historien kulminerer i en stor storm. Et spøgelsesskib kommer, Griffith dør, genopstår, og forsøger at dræbe Mike, da han vil hjælpe ham. Der lægges op til flere overnaturlige hændelser, men historien bliver aldrig rigtig forløst. Den har svært ved at holde spændingsniveauet. Den alvidende fortæller kommer ind med en del beskrivelser af personernes tanker, men det gør historien lidt "tung" og ikke mere levende. Der er heller ikke rigtig belæg i historien for det had, Griffith tilsyneladende har til den nyankomne familie. Forsiden viser en knuget pige på en rød baggrund og en økse, der kløver en ubestemmelig skygge. Den vil helt sikkert appellere til både piger og drenge fra 6. kl.

Read the full assessment