Med De dødes messe afslutter Taylor sin fremragende Roth-trilogi. Vi bevæger os atter en halv generation tilbage i tiden til 1958. Her følger vi begivenhederne i den unge præstefamilie Byfield i ugerne op til den første store tragedie rammer den. Som sædvanligt kommer der artige ting frem, når Taylor begynder at rode op i den bornerte engelske lillebys undergrund, men det, der i virkeligheden gør Roth-trilogien enestående, er Taylors eminente jonglering med tid og personer. Vi ved allerede, at det er den bedårende femårige Rosie, der er den syge morder. Vi ved også, hvem der bliver det næste (første!) offer, men det ødelægger ikke spændingen - snarere tvært imod. Den indviklede konstruktion til trods, er handlingen på intet tidspunkt forvirrende, og vi er hele tiden sikre på, at det nok skal ende rigtigt, rigtigt væmmeligt. Roth-trilogien appellerer med sit småborgerlige engelske landsbymiljø, sine klamme katedraler og sine antydninger af sygelig seksualitet til såvel det klassiske krimipublikum som til de mere hard core-gyserlæsere. Der er imidlertid mange andre, der bør give sig selv fornøjelsen af at opleve, hvor storslået et godt gys kan skrues sammen.