Books / fiction for children / roman

De ensomme har langt hjem


Description


Senta, en HYR udbryderrobot, forsøger sammen med Kit, en almindelig pige, at finde frem til Papa, der oprindeligt konstruerede robotterne. Pigerne bliver jagtet af Rosholm, Benson den øverste leder af dette samfund samt Muriel en dræberrobot. Hvorfor denne jagt? fordi robotterne er blevet onde!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2014

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 4. Mar. 2014

Roman, opdelt i to dele, lix 23. Børn og unge fra 12 år kan læse bogen.

Handlingen er henlagt til år 2041. Agenterne er dels HYR robotter dels mennesker af kød og blod. HYR individerne er konstrueret af manden Papa. De har numre og er sat på jorden for at hjælpe menneskene. Bogens handling drejer sig om at finde frem til Papa. Senta, en HYR udbryderrobot, forsøger sammen med Kit, en almindelig pige, at finde frem til Papa. De bliver gennem hele bogen jagtet af buschaufføren Rosholm, Benson den øverste leder af dette samfund samt Muriel en dræberrobot. Hvorfor denne jagt? Fordi robotterne nu er onde! Jagten er langtrukken fortalt, og der vil nok ikke være mange læsere, der holder ved. Forfatteren bruger lange sætninger med brug af utallige voksne vendinger, og der er ikke anvendt grammatisk kommatering. Det gør teksten svær at læse og forstå. Typografien er pænt stor, men da der er mange ord og bogstaver på opslaget, virker den kompakt. Der er ingen illustrationer til at understøtte teksten. Omslaget er mørkt og viser to løbende skikkelse med påtegnede skydeskiver, dræberrobotten Muriel samt en Glock.

Forlaget har tidligere udgivet robotbøger i deres serie Let-Krimi bl.a. Dræberrobotten på flugt af Irma Lauritzen.

Bogen er svær at læse og handlingen svær at forstå for målgruppen. Sproget er kringlet og voksent. Der er ingen illustrationer til at understøtte teksten. Handlingen er berettende og langtrukken. Bogen anbefales ikke til indkøb.