DreamWorks' De eventyrlige vogtere henvender sig til familiepublikummet, som de fleste af det amerikanske selskabs 3D-computeranimationer. Men filmen er alligevel svær at finde en målgruppe til. For handlingens iboende barnlighed modarbejdes af uhygge og effekter, så filmen placerer sig mellem de berømte to stole. Medierådet fraråder således filmen for børn under 7 år.
Jack Frost kender ikke sin fortid eller sit ophav og bliver lidt overrasket, da han opfordres til at være en af børnenes vogtere. For Nord (Julemanden), Harry (Påskeharen), Tand (Tandfeen) og Sand (Sandmanden) må have hjælp for at beskytte alverdens børn mod Mørke, som vil fjerne håb og drømme og dermed udslette vogterne. Men sådan går det heldigvis ikke! Selv om folkesagnfigurerne også kendes på dansk, og Sandmanden kan opleves som en slags Ole Lukøje, fremstår Jack Frost og kompagni som meget amerikanske fænomener og derfor lidt svære at forholde sig til for danske børn. Hvilket svækker filmens budskab om vigtigheden af vogternes eksistens.
Når julemandens kane suser af sted fra værkstedet, og computerparken står på glødende pæle, kan udtryk, fart og tempo minde om Arthurs julegaveræs, 2011. Men egentlig er der tale om superhelte på mission, hvorfor De eventyrlige vogtere, 2012 også er sammenlignelig med tegneserierne og filmene om Avengers og Fantastic Four.
Enkeltscener fungerer flot, tempoet er forrygende, men helheden rodet. Og der findes andre og bedre computeranimerede familiefilm fra DreamWorks.