Books / fiction / dramatik

De evige højder : en rejse gennem alderdommen


Description


Skuespil. En samling korte tekster, som udgør en rejse gennem alderdommen - en rejse fuld af humor, barokke indfald og en grotesk, men positiv livsholdning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2009

By

By

Torben Wendelboe

d. 28. Oct. 2009

Værket henvender sig primært til amatørteatret, herunder ikke mindst det ældreteater, der træder frem i disse år, samt til Kaj Nissens publikum.

Kaj Nissen og Jacob Oschlag udsendte 2009 Når levet liv tager plads på scenen om ældreteatrets historie og praksis, herunder opsætning af dramatik for ældregrupperne. I denne samling af helt korte og kortere tekster for en gruppe på 2 mænd og 2 kvinder leverer Nissen så en række tekster, der er skræddersyede til såvel skuespillere som publikum med den lange livserfaring. Teksterne er præget af Nissens lange erfaring med at få tekster til at leve, og der er forløb, hvor sproget vendes og drejes, så man kan få det absurde teater i tankerne, og der er korte udsagn, der pointerer netop det længe levede liv aldeles usentimentalt som denne: "For enden af vejen ligger en kro, der vil jeg bede, der vil jeg bo. Der vil jeg sætte min sidste sko, i kroen der skilter med endeløs ro".

Værket henvender sig primært til ældreteatret, og det vil kunne anvendes her, fx i samspil med ovennævnte værk om dette særlige teater.

Kaj Nissen har gennem en lang række værker vist sin evne for at skrive for scenen: den viser han også her i korte tekster, der specielt er egnet for ældreteatret, men flere af teksterne vil givet kunne fungere i andre sammenhænge, primært inden for amatørteatret.



Information and editions