Books / fiction for children / roman

De fem fakirer fra Faizabad


Description


De 14-årige djinn-tvillinger, Philippa og John skal finde nogle værdigt trængende, som kan få tre ønsker opfyldt. Men nu har deres onkel Nimrod opdaget, at der er noget galt med verden. Der er opstået en ubalance mellem held og uheld, og det kan medføre den helt store katastrofe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2010

By

By

Vera Hollerup

d. 11. Nov. 2010

Denne fantasybog er sjette bind i den populære serien Lampens børn og behøver ingen videre formidling. Forsiden viser tydeligt, at her er tale om mystik og fantasy.

Forfatteren har skrevet adskillige bøger for børn, unge og voksne. Han er mest kendt for fantasy, men har også skrevet science fiction - fx Den anden engel, 2000. Vi møder igen de eventyrlystne tvillinger, John og Philippa. De er ikke almindelige dødelige - men djinner, hvilket indebærer, at de har overnaturlige kræfter og evner. De er nu blevet fjorten år, og ifølge djinnernes skik skal de nu indvies i et fænomen, de kalder for taranushi. Det går ud på, at de hver især skal drage ud i verden og finde en værdigt trængende, som fortjener at få opfyldt tre ønsker. Samtidigt registrerer deres onkel Nimrod, at der er noget galt med verden. Held og uheld er kommet i ubalance, og det må der nu rettes op på, inden det hele kollapser. Tvillingerne og onkel Nimrod rejser nu rundt i forskellige verdensdele for at finde en løsning på det opdukkede problem. De besøger bl.a. Yellowstone Nationalpark, Marokko og Tibet. Nogle af rejserne kommer endda til at foregå på flyvende tæpper. Det er en spændende og velskrevet bog, hvor læseren ikke keder sig ét sekund. Det fantasifulde plot, det interessante persongalleri og de maleriske locations gør bogen til et must for alle eventyrhungrende børn og unge.

Bogen har nogenlunde samme kvaliteter som Harry Potter-serien.

Ekstremt underholdende, spændende og også humoristisk.