Books / fiction for children / romaner

De forsvundne


Description


For et år siden forsvandt Boel og Carina. Druknet i Vänern, siger alle, men det tror den nu 13-årige lillesøster Ellen ikke på. Hun starter sin egen eftersøgning og følger sporet helt til Christiania.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2002

By

By

Elin Søborg

d. 1. Oct. 2002

Dette er svenske CMs 2. børne/ungdomsroman på dansk, i 1999 udkom Den mørke skov. Denne er en spændende fortælling om den 13-årige Ellen, der 1 år efter sin søsters og plejesøsters forsvinden tager ud for at lede efter dem. Hun tror ikke på, at de er druknet i Vänern, så da hendes forældre må af sted i behandling for traumer, følger hun et spor, der bliver varmere efterhånden som hun kommer frem, først til Kristinehamn og derfra til Stockholm, Helsingborg og København (Christiania). Logisk og målbevidst opsøger hun alle, der evt. kan vide noget, og ensom og bange følger hun sporene. Man fornemmer et stærkt socialt engagement og forståelse for og solidaritet med de svageste, både børn og voksne, hos forfatteren, og selvom man nogle gange kan synes, at Ellens intense søgen og held med den kan være lidt svær at tro på, så er miljøer og personer så velbeskrevne, at forløbet bliver både realistisk og troværdigt. En spændende og velskrevet historie om almindelige mennesker og almindelige problemer i et velkendt miljø. For børn og unge i 12 - 16 års alderen, forsiden vil nok mest tale til piger.


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 2002

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 1. Oct. 2002

Cecilia Modig vandt i 1999 Forums nordiske børnebogskonkurrence med sin bog Den mørke skov om en bosnisk dreng i Sverige. Nu er der igen en bog fra hendes hånd. Denne gang er det en klassisk krimi. Hovedpersonen Ellen på 13 år afdækker lag på lag, hvordan hendes storesøster og en plejesøster er forsvundet. De to piger anses for at være druknede, men man har ikke fundet deres lig. Ellens forældre kan ikke klare usikkerheden og sorgen. De glemmer, at de stadig har en datter, der trænger til omsorg. Da moderen indlægges på en psykiatrisk klinik og faderen tager med, er Ellen alene hjemme, og hun væbner sig med mobiltelefon og penge og tager ud for at finde søstrene. Hun finder faktisk ud af pigernes skæbne, og alt ender i harmoni med, at de to piger kommer hjem. Plottet er ikke helt sandsynligt. De to forsvundne piger har både været i Christiania, smuglet narkotika fra Thailand og sejlet som opvaskepiger på Sydamerika. Det hele uden at få de helt store skrammer. Ellens udvikling er godt skildret. Selv om man ikke helt tror på plottet, tror man på hende. Bogen er til frilæsning for piger fra 5. klasse. Den lidt stive, uhyggelige omslagsillustration af Ellen ved vejens ende er af Emil Landgreen.



Information and editions