Books / fiction / spænding

De gådefulde laguner


Description


Tegneserie. Fire fortællinger i sort-hvid om lykkeridderen Corto Maltese og hans dramatiske oplevelser i Sydamerika og Norditalien i tiden omkring 1. verdenskrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Nov. 2015

By

By

Steffen Kronborg

d. 10. Nov. 2015

Lykkeridderen Corto Malteses jagt på sagnomspundne skatte bringer ham ofte tæt på verdenshistoriens varmeste brændpunkter. For voksne yndere af eventyrlige spændingsfortællinger.

Albummet præsenterer to korte Corto Maltese-historier fra Sydamerika og to historier fra Norditalien, alle i sort-hvid. De fire korthistorier har alle været udgivet på dansk tidligere, den ene endda hele tre gange. Historierne er nyoversat, og albummet indledes med et kort fakta-afsnit.

Fortællingen "De smukke drømmes lagune" var den første korte Corto Maltese-historie, der blev oversat til dansk. Samtidig er det en af seriens bedste fortællinger, fordi den til fulde udnytter tegneseriemediets mulighed for at lade tekst og billeder spille op mod hinanden. Beretningens uhåndgribelige atmosfære, hvor drømme og virkelighed umærkeligt glider over i hinanden, passer perfekt til Pratts ekspressive udtryksform, med en ekvilibristisk udnyttelse af de sort-hvide kontraster. Samlingens øvrige historier lader ikke lagune-fortællingen meget efter i intensitet og grafisk elegance.

Hugo Pratt var en ener inden for tegneseriemediet. Hans produktion er heldigvis stor, og vi har stadig en del uoversatte historier til gode her til lands. Netop nu forsøges Corto Maltese-serien genoplivet af kunstnerne bag tegneserierne "Blacksad" og "Dieter Lumpen".