De gode græd

Allerede i denne bog, som er forfatterens først udgivne roman (1905), træder forfatterskabets grundholdning frem: Kærlighed mellem to er dømt til at dø og medfører kun sorg og ulykker; kun venskab - især venskab mellem mænd - har nogen blivende værdi. Handlingen, en strid mellem et barns engelske familie og italienske far om, hvem der skal opdrage barnet, er ret tynd og visse steder usandsynlig, ligesom personskildringen er temmelig svag. Det forbløffende nutidige sprog - fremragende oversat af Viggo Hjørnager Pedersen - medfører, at man gang på gang føler sig hensat næsten til nutiden. Dette har den uheldige bivirkning, at den romantiske skildring af italienere som pittoreske og ansvarsløse får disse til at fremstå som ucharmerende personer, man ikke kan nære den af forfatteren tilsigtede sympati for. Det er faktisk kun i naturskildringerne og i beskrivelsen af den lille italienske by Monteriano, man mærker, at der er tale om en dygtig forfatter. Resultatet bliver derfor en retligegyldig, men sine steder dog ganske humoristisk bog, som nok kun kan have interesse for Forster-fans.

Read the full assessment

Til læsere af klassiske, engelske sædeskildringer, men også til voksne opgaveskrivere, som vil læse en aktuel klassiker, hvor kulturmødet og det pæne borgerlige liv tages under veloplagt behandling.

Ny udgave af De gode græd, nænsomt justeret men stadig i Viggo Hjørnager Pedersens gode oversættelse fra 1975. Den er E.M. Forsters (1879-1970) først udgivne roman fra 1905. Her tematiserer han kulturmødet og stiller skarpt på engelsk middelklasseliv med dets indforståede normer og sikre overbevisning om at leve på den eneste rigtige måde. Handlingen tager afsæt i en engelsk provinsby, hvor en solid og respektabel borgerlig familie forfærdes, da et kvindeligt familiemedlem forelsker sig i en italiener. De forsøger at redde hende, men forgæves, hun får et spædbarn, som de dernæst vil redde fra en opvækst i Italien, men det går alt sammen grueligt galt. Romanen blev filmatiseret med stjernebesætning i 1991. Lækkert omslagsfoto, god bagsidetekst og meget bedre typografi end den gamle udgave. Kortfattet men udmærket efterskrift. Sproget er veloplagt, underfundigt og virker moderne. Og tematikken med kulturmødet og troen på sin egen éntydige sandhed? Tja, den er jo forbløffende aktuel.

Den sproglige veloplagthed og de aktuelle temaer finder man også i Forsters øvrige romaner, fx hovedværket Vejen til Indien, senest 2010, Howards end, 2009 og Værelse med udsigt, senest 1986.

Ny udgave af aktuel, engelsk klassiker med moderne temaer som kulturmøde og -sammenstød.

Read the full assessment