Jyllands-postens berømte/berygtede Muhammed-tegninger har rigtigt sat gang i den offentlige debat om, hvor grænsen for ytringsfriheden går. Alt efter temperament overskrider standup-komikeren Thomas Wivel alle de tabuer, man kan forestille sig med hensyn til religion, tro, race og køn. Alle de hellige køer kommer under kærlig behandling af Wivel i denne veloplagte, satiriske og meget morsomme bog. Det er Wivels forsøg på at beskrive alverdens religioner set fra en satirisk vinkel, og ingen fredes, det være sig kristne, jøder, muslimer, bare kom an! Mellem de mere beskrivende afsnit om tro og religion fletter Wivel en hel række one-liners, som er morsomme nok at læse, men nok ville være mere underholdende, hvis Wivel havde fremført dem fra en scene. Men underholdende er det alligevel, og danskerne og deres syn på sig selv går heller ikke ram forbi. For at antyde niveauet kommer her en enkelt af one-linerne, selv om den er i to: "Invasionens formål var jo at frigøre irakerne fra Hussein og bringe demokrati til landet. Det er ikke nemt. Det svarer til at bringe Ivan Basso til en dna-test". Det er på dette plan Wivel stiller tingene på spidsen, og tak for det, for der er megen hulhed, som kan afsløres med en godt drejet vits, og dem er der rigtigt mange af i bogen, som er morsom, men også tankevækkende. For hvor går grænsen? Her er den i hvert fald overskredet i massivt omfang.