At have adgang til information bliver vigtigere og vigtigere for hver dag, og også retten til at behandle information har fået en større betydning. Det gælder særligt de regler, som giver en eksklusiv ret til information, herunder de immaterialretlige discipliner, erhvervshemmelighedsbeskyttelsen, persondataretten og en række ulovregulerede rettigheder som retten til eget billede og arrangementsbeskyttelsen. Forfatteren til denne bog påviser, at disse informationsretlige regelsæt har sådanne lighedstræk, at der gælder en række, informationsretlige grundsætninger på tværs af regelsættene. Afhandlingen opstiller på baggrund heraf et katalog af informationsretlige grundsætninger og beskriver, hvordan disse både kan anvendes ved fortolkningen af informationsretlige lovregler og som selvstændige regler. På denne måde identificerer forfatteren en ny type af retskilder, der vil have relevans for alle, der arbejder såvel praktisk som teoretisk med immaterialret, persondataret og de øvrige informationsretlige discipliner. Afhandlingen er forfatterens doktordisputats.