Den ny kvindelitteratur er brugslitteratur; dens karakteristika er formidling af erfaringer, grænsenedbrydning mellem det private og det offentlige og beskrivelse af virkeligheden udenmetaforer. I sin skildring af kvindelitteraturen ta'r Jette L. L. udgangspunkt i J. Mitchells »Feminism and psychoanalysis«. Derefter følger en gennemgang af interview-bøgerne, de kritiske ogdokumentariske bøger fra arbejdspladserne og fiktionsbøgerne: beskrivelser af romaner af Doris Lessing, Tove Ditlevsen, Jette Drewsen o. a. Bogen slutter med modbillederne, utopien og længslen. Somgrundlag for flere afsnit er brugt tidl. anmeldelser af bøger, men de er udvidet og omskrevet til et mere letlæseligt sprog. Der er noter og litt.fortegnelse. J. L. L. placerer sig i den politiskbevidste del af kvindebevægelsen, der kæmper for socialisme under parolen: kvindekamp er klassekamp. Bogen kæder overalt litteraturskildringerne sammen med en beskrivelse af kvindenssamfundsmæssige placering. Det er derforblevet et spændende gennemgang af kvindelitteratur og samtidig af kvindens historie og en diskussion af kvindebevægelsens mål og midler.