For dig som læser om 2. verdenskrig er her en grundig analyse af 644 sager, hvor danske kvinder efter den tyske besættelse blev dømt som landssvigere. Mange fik i øvrigt efter tysk tradition klippet håret af for intim kontakt med fjenden.
Forfatteren forsøger i sin bog at finde ud af, hvad der motiverer den typiske danske kvindelige landssviger. Bogens metode er gennem 7 analyser at finde frem til det forfatteren kalder en "prototype" for den dansk kvindelige landssviger. Først ser han på "Fødslen og de sociale vilkår". Næste analyse er af "uddannelse og voksenlivet". Andre analyser ser på emner som: "seksualiteten, motivationen, konsekvenserne for ofrene, retsopgøret, afsoningen og løsladelsen". Analyserne resulterer i en prototype for en kvindelig landssviger. Her konkluderer forfatteren bl.a., at flertallet af kvinderen havde haft en intim kontakt med tyske soldater, at de i større grad end den øvrige befolkning var behandlet for kønssygdomme, og der var mange flere af dem som var nazistisk indstillet end i resten af befolkningen." Henning N. Larsen er amatørhistoriker og har skrevet andre bøger med emner fra 2. verdenskrig, fx Hængt ud.
Interessant og grundig analyse af et af de mindre heroiske kapitler af det danske retsopgør efter besættelsen.
En bredere bog om danske landssvigere er fx På den forkerte side.