De nøgne fra Sankt Petersborg, 2010 er en dokumentarfilm på knap og nap en halv time, hvor en sand fotografs skarpe kameraøje indfanger stemninger og sære sider af den russiske by. Byen bliver en kalejdoskopisk sindstilstand, hvor man kan være forelsket i døden og bange for tiden, som en af filmens ansigtsløse stemmer fortæller. Filmens målgruppe er forholdsvis snæver og kan indkredses til et voksent publikum med interesse for dokumentarfilm og fotokunst. Samt for et digts rytmeslag i tekst og billedmontage.
Sankt Petersborg. Ældre mennesker solbader om vinteren i mere eller mindre afklædt tilstand, mens solide branderter i korte glimt ses i byens skyggesider. En skuespiller fortæller om sin professormand, der er i USA, balletpiger øver tappert, og en pige deklamerer vers af nationaldigteren Pusjkin i en by, hvor utroskab er et samtaleemne, og hvor kirkegårdens stene bærer de afdødes kontrafej. Mens indvandrere bærer orange veste for ikke at blive forvekslet med terrorister.
Ada Bligaard Søby er blandt andet uddannet på fotokunstskolen Fatamorgana og den alternative filmskole Super 16. Hendes billedmosaik af by og mennesker er i familie med et dokumentarisk flagskib som Ruttmanns Berlin : die Sinfonie der Grosstadt, 1927, men ejer trods alt ikke dette værks virtuose liv og lette tyngde.
Fascinerende, men ikke lettilgængeligt billeddigt om mennesker og med menneskestemmer, der eksistentialistisk småfilosoferer over tilværelsens aldrig helt forståelige luner.